Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Junior PC-kørekort koordinator: Underviser

 

Underviser på koordinatoruddannelsen

Koordinator-kurser arrangeres af en lokal udbyder med en særlig uddannet underviser. Denne underviser skal have deltaget i et 1-dages-seminar, som UNI•C udbyder.

Det forudsættes, at underviseren selv har deltaget i et Junior PC-kørekortkoordinatorseminar.

Det forventes desuden, at underviseren har følgende profil

  • aktuel eller tidligere undervisningserfaring med it og medier integreret i faglige og tværfaglige sammenhænge, herunder kendskab til og erfaring med flere af evalueringsformerne i Junior PC- kørekortet
  • kendskab til it- og mediepædagogik
  • erfaring med at inspirere, vejlede og støtte kolleger i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb.

Derudover forventes det, at underviseren også skal være villig til og i stand til

  • at planlægge og afholde internatkurser for lærere
  • at modere konferencer på SkoleKom
  • kunne tage initiativ og arbejde selvstændigt

UNI•C opslår uddannelsen af undervisere til JPK-kurserne.

Uddannelsen (certificeringen) som underviser er et-dagsseminar af 6 timers varighed med følgende indhold:

Seminarindhold:

Kurserne for undervisere til JPK-koordinatorkurserne skal sætte den enkelte i stand til at stå for afviklingen af kursusforløbet med forudgående netværksarbejde, døgnseminar og efterfølgende netværksarbejde. Kurset er todelt.

Koncept for Junior PC-kørekort og uddannelse af undervisere

  • formål med koordinatorer
  • uddannelse af koordinatorer
  • indhold og materialer i koordinator-forløbene

Afvikling af kurser for koordinatorer

  • praktiske forhold
  • arrangøraftaler
  • materialer
  • netværk

KSeminarramme:

Program for seminar:

09.30 – 10.00         Ankomst, og kaffe
10.00 – 12.00 Junior PC-kørekort - formål, indhold og materialer
 
13.00 – 15.00 Seminarafholdelse og netværksarbejde.

Efter seminar:

Konference på SkoleKom for undervisere på Junior PC-kørekortkoordinatorkurser.

Kursus for uddannere til JPCK-koordinatorkurser

Uni-C har afholdt to kurser for uddannere i maj 2004.

Hvis der er behov for yderligere kurser, udbydes der et i efteråret 2004.

Pris for deltagelse er 600 kr.

Potentielle udbydere skal være opmærksomme på, at deres undervisere på kommende koordinator-kurser skal have gennemført både et koordinator-kursus (fx pilotkurset) og seminaret for undervisere.

Uddannelsen af underviserne varetages af UNI•C.

Henvendelse til:
Junior PC-kørekort
E-mail: junior-pc-koerekort@uni-c.dk
Tlf.: 89 37 66 04