Elementer
Beskrivelserne indeholder 3 elementer, der indgår på alle udviklingstrin og inden for alle områder:
Betjeningskompetencen defineres som evnen til at kunne udføre funktioner på computeren og i it- og medieværktøjerne.
Forståelseskompetencen er karakteriseret ved evnen til målrettet at bruge it- og medieværktøjer. Den enkelte elev skal selv kunne vælge det rigtige værktøj afhængig af situationen. Han skal have indsigt i, kunne forstå og kunne anvende de arbejdsmetoder og -processer it- og medieværktøjerne indgår i. Forståelseskompetencen handler også om at kunne analysere de sammenhænge it- og medieværktøjerne indgår i.
Refleksionskompetencen er evnen til at kunne vurdere og perspektivere konsekvensen af anvendelsen af it- og medieværktøjerne i forhold til ens egen person og i forhold til omgivelserne. En alderssvarende refleksionskompetence skal sætte eleven i stand til kvalificeret at tage stilling til de personlige, læringsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af it og mediers tilstedeværelse.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
