Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Klar tekst – Indskoling

 

Introduktionsforløb til 1. klasse

Når du skal i gang med IT-undervisning i 1. klasse, kan du med fordel starte med en lille kopiopgave, hvor eleverne præsenteres for computerens forskellige enheder og skærmbilledets dele.

Lav små klippe-klistre-opgaver, hvor eleverne sætter de rigtige ord på de rigtige enheder:

  1. Hardware: Skærm, tastatur, mus, usb-stik, hovedtelefon, mikrofon, startknap, hardisk og server
  2. Skærmbilledet: Skrivebord, start, mappe, ikon, fil, menu, menulinie, rulleskakt, minimere, maksimere, luk, denne computer, egen mappe, holdmappe, luk

Det er en god idé at lave nogle skilte, som du kan hænge op over computerne. På skiltene skal der være et billede/piktogram og et ord. Skiltene skal hjælpe eleverne med at huske, hvad de forskellige enheder betyder og hedder.

 

Derefter kan du give dine elever en lille køreplan for den første gang, de skal logge sig på skolens computer. Køreplanen kan se således ud:

  • Du skal tænde for computer og skærm
  • Når login-feltet kommer skal du skrive dit brugernavn: (skriv elevens brugernavn)
  • Og dit pass-word: (skriv elevens kode)
  • Klik på START i nederste venstre hjørne
  • Find Alle programmer og vælg programmet: (skriv program-navnet)
  • Gå i gang med denne opgave: (skriv opgaven)
  • Når du er færdig med opgaven skal klikke på START og vælge Log af / Luk computeren
  • Til sidst skal du slukke for computer og skærm

Nu er dine elever klar til at bruge nogle af de computerprogrammer, I har på jeres skole. Der findes mange små træningsprogrammer til fagene i indskolingen, og hvis I lærer eleverne at skrive www-adressen på et forlag, hvor du har fundet gode opgaver, kan I også bruge nogle af forlagenes opgaver sammen med jeres elever.

Når eleverne er blevet bekendte med at logge på netværket og bruge forskellige træningsprogrammer, kan I gå i gang med at skrive lidt i et skriveprogram, f.eks. Word. Vælg en stor font. Så kan eleverne let læse teksten på skærmen og det fylder godt, når det skal skrives ud. Lad eleverne løse små skriveopgaver på computeren: navneskilte, ordkort, dagbogsstikord, billedtekster o.l. Lær eleverne at gemme deres tekster (filer) i egne mapper eller holdmapper på skolens netværk, og lær dem at printe ud. De skal også lære at finde (åbne) deres tekster (filer) i mapperne, så de kan arbejde videre med dem. Lær dem også at finde drev og filer via Denne Computer i START-menuen.

Omkring juletid kan du lade dine elever få deres første mails på Skolekom. Du kan for eksempel vise eleverne, at du har fået en mail som denne her:

Hej Hanne
Jeg skriver til dig, fordi du er klasselærer i 1.a. Vil du ikke læse dette brev for klassen? Jeg er en lille skolenisse, der bor her i jeres klasseværelse. Jeg har hørt, at I er blevet rigtig gode til at læse og skrive bogstaver, så jeg har skrevet en mail til jer. Jeg glæder mig bare så meget til jul. Gør I også det? Hvor mange dage er der til juleaften? Kan I ikke tælle efter på kalenderen og maile det

Nu skal du så lære eleverne at åbne FirstClass-klienten og logge på Skolekom. Du kan lave en lille køreplan for den første time – lige som du gjorde, da de lærte at logge på skolens computer. Køreplanen kan indeholde disse punkter:

  • Tænd computeren
  • Dobbeltklik på ikonet for skolekom
  • Skriv dit brugernavn i øverste linie
  • Skriv det kodeord i nederste linie
  • Klik på Log på
  • Nu skal du dobbeltklikke på postkassen (Mailbox)
  • Dobbeltklik på den mail, du har fået fra mig
  • Læs min mail
  • Klik på Svar i menu-linien
  • Skriv et svar til mig og klik på Send i Menu-linien
  • Luk for mail og mail-box ved at klikke på det røde kryds i højre hjørne
  • Når du er færdig med opgaven skal du klikke på START og vælge Log af / Luk computeren
  • Sluk for computeren og ryd op efter dig

Eleverne skal have deres Brugernavn og Password på køreplanen.
De skal åbne deres mail og læse den: ”Hej Anne. Hvor mange dage er der til juleaften? Hilsen Nissen”. Derefter skal de svare: ”Hej Nisse. Der er 24 dage. Hilsen Anne” og trykke på send.

I løbet af måneden kan de sende små julemails til forældre, bedsteforældre eller hinanden. Du kan også lave en billedjulekalender i Word eller PowerPoint, hvor eleverne skriver små billedtekster eller løser opgaver a la ”tøm billedet for navneord”. 

Bruge Vide Reflektere
Bruge it- og medieværktøjer i proces-orienterede arbejdsforløb med hjælp fra læreren Vide at der kan være forskellige formål med en hjemmeside Vurdere og tage stilling til et produkt ud fra et umiddelbart indtryk
Bruge en logbog på en computer Kende til at offentliggøre produkter fra port folio på internettet
Bruge digitale undervisningsmaterialer med hjælp fra andre Kende til at forløb og processer kan simuleres ved hjælp af en computer
Bruge enkle computerprogrammer til spil og simulering Vide at der kan forekomme uønsket information ved en søgning
Kommunikere og samarbejde i elektroniske konferencer Vide at der er regler for hvad man må kopiere fra internettet
Bruge internettet Vide at der findes digitale dataopsamlingsværktøjer
Bruge en søgetjeneste Vide at man kan ændre på et produkts udtryk ved hjælp af et programs funktioner
Bruge digitale databaser, herunder databaser på internettet Vide at alle kan lave en hjemmeside og få den udgivet
Arbejde med tekst, tegninger, billeder, lyd og tal på computeren Vide at der er flere former for kommunikation på internettet
Formatere tekst og tal Vide at man ikke skal afgive personlige oplysninger på nettet
Bruge et digitalt kamera Kende de forskellige dele af et skærmbillede
Bruge en digital lydoptager Kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige dele
Bruge it- og medieværktøjer til at skabe og eksperimentere med udtryk
Modtage og sende en e-mail
Bruge grundlæggende regler for kommunikation på nettet
Begynde og afslutte arbejde på en computer
Logge på et lokalt netværk
Gemme og hente filer på en computer og på et lokalt netværk
Tage enkle forholdsregler vedr. virus i forbindelse med fremmede filer
Indtage en god arbejdsstilling ved computeren
Bruge begge hænder på tastaturet