Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Klar tekst – Mellemtrin

 

Mønstre og Photostory 4. kl.

Dette er et oplæg til et tværfagligt forløb vedr. mønstre i fagene billedkunst og matematik. Børnene kommer til at arbejde med digitalt kamera, overførsel af billeder på computeren, indtaling af lyd og at gemme i deres egen mappe deres eget drev og vedhæftning af filer i en fælles konference. Projektet kan overføres til de andre fag, som klassen har. Det fælles emne hedder ”geometri og ornamentik”, og produktet ender med at blive en lille film, hvor eleverne viser, hvad de har arbejdet med, og hvad de er blevet bedre til.

Eleverne tager på tur i byen, hvor de leder efter geometriske former. De tager et digitalt foto af de former, som de finder. Billederne printes ud og hænges op i klassen. Billederne gemmes på det fælles drev.

Billederne skal bruges til:

  • Inspiration i billedkunst til selv at fremstille et nyt billede. Processen fotograferes jævnligt af eleverne.
  • Bearbejdning i matematik med både tegnetrekant og lineal. Eleverne skal argumentere for, hvilken figur, de arbejder med, om vinklerne er spidse, stumpe eller rette, og om der foregår en parallelforskydning, en spejling og/eller en drejning.

Næste del går ud på, at eleverne arbejder med Photostory ved computeren. Photostory er et program, som kan hentes gratis ved www.microsoft.dk. Programmet hæfter en samling af billeder til en lille film med både musik, tale og skrift. Programmet følger eleverne fra start til slut med 5 forskellige ”værksteder”.

  1. Først skal de hente de billeder, de vil bruge på computeren. (importer billeder) Billederne kan bl.a. beskæres og røde øjne kan reduceres.
  2. Så kan der tilføjes en tekst, som kommer til at stå ved det enkelte billede.
  3. Herefter indtales tekst og der kan tilføjes bevægelse til billederne.
  4. Til sidst kan du tilføje underlægningsmusik, du kan selv vælge både tempo og stemning.
  5. Afsluttende vælger du, i hvilket format, du ønsker at gemme projektet. Hvis du vil arbejde videre med det en anden dag, er det vigtigt at gemme projektet gennem knappen ”gem projekt”

Eleverne laver et matematikprojekt og et billedkunstprojekt, som viser deres proces i begge fag. Projekterne gemmes i deres fælles konference og i deres digitale portfolio på deres eget drev. Projekterne kan så vælges til fremvisning ved forskellige lejligheder, f.eks. forældresamtalerne.

I dette forløb bruger vi:

Grej: digitalt kamera evt. mobiltelefon, pc, headset (mikrofon og hovedtelefoner)
Programmer: Photostory
Kendskab til: Basalt computerkendskab (trin 1)

Bruge Vide Reflektere
Arbejde procesorienteret Kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Vurdere egne produkter i en port folio
Bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer Kende enkle principper for internettets struktur Tage stilling til hvem der skal have adgang til logbog og port folio
Bruge en digital port folio Gøre rede for princippet i en hypertekst Vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb
Bruge it- og mediebaserede læremidler Forholde sig til regler om ophavsret Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme
Arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb Vide at adgang til websteder kan kontrolleres Sammenligne og vurdere søgeresultater
Arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering Vide at brugernes adfærd på websteder kan registreres Begrunde sit valg og fravalg af informationer
Bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi Være opmærksom på at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet Analysere og vurdere indhold på et websted
Gemme tekst, billeder, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion Kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde Vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces
Bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning Kende de mest almindelige filtyper Være kritiske over for at afgive personlige oplysninger på internettet
Bruge digitalt dataopsamlingsudstyr Kende til problemstillinger mht. licenser Vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre
Bruge formaterings- og redigeringsværktøjer Kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde
Bruge et digitalt kamera Analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser
Bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler
Sende en vedhæftet fil
Udgive enkle websider
Bruge et konference-system
Bruge et chat-program
Navigere på computerens harddisk og på et lokalt netværk
Bruge regler for elektronisk offentliggørelse
Bruge net-etiske retningslinier