Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Klar tekst – Mellemtrin

 

Programmering i Powerpoint – Jordens skabelse 5. kl.

Dette er et oplæg til et tværfagligt forløb mellem fagene kristendom og n/t. Eleverne kommer til at arbejde med:

  • et præsentationsprogram f.eks. PowerPoint
  • søgning på en given hjemmeside efter billeder til videre behandling
  • et billedbehandlingsprogram f.eks. Paintshop
  • indtaling af lyd, evt. program til konstruktion af lydkulisser (Audacity)
  • at gemme i deres egen mappe deres eget drev
  • vedhæftning af filer i en fælles konference

De færdige arbejder gemmes i elevernes digitale portfolio på deres eget drev.

Eleverne starter med at høre både den naturfaglige skabelsesberetning og den kristne skabelsesberetning i henholdsvis n/t og kristendom. Eleverne deles ud i 2-3 mandsgrupper. Hver gruppe skal så lave et PowerPoint-show, der viser både den naturvidenskabelige skabelsesberetning og den kristne skabelsesberetning. De skal afslutningsvis forsøge at finde ligheder og forskelle, som også noteres ned og argumenteres for i showet.

Præsentationsprogrammet PowerPoint

Programmet er bygget op, så det viser forskellige sider i en rækkefølge på samme måde som en diasfremviser. Siderne hedder dias. På selve dias´ne kan man tilføje tekst, lyd og billeder. Du kan gøre din diasserie mere levende (animation).

Der er to tiltag, du kan benytte.

  • Det første er, når et dias bliver afløst af et andet, diasovergang. Det finder du under ”diasshow” og derefter under ”animationsskemaer”. Her kan du tilføje forskellige overgangseffekter.
  • Det andet er, hvor du får selve teksten, lyden og billederne på det enkelte dias til at bevæge sig i en bestemt rækkefølge. Det finder du under ”diasshow” og derefter under ”brugerdefineret animation”.
  • Se evt. det vedhæftede diasshow.
  • Det er vigtigt, hvis eleverne bruger en ekstern lydfil fra. f.eks. Audacity, at de gemmer deres show ved at ”pakke til cd”, og derunder gemme det i deres mappe. Det gør, at computeren pakker alle lydene sammen med resten i den samme fil.

Selve showet

  • Eleverne laver en drejebog til deres show.
  • De søger efter billeder til deres show på f.eks. www.microsoft.dk. De gemmer deres billeder på deres eget drev.
  • De arbejder med at sammensætte både tekst, lyd og billede
    • Teksten skrives og bearbejdes.
    • De indtaler lyd/sætninger, de kan evt. konstruere lydkulisser i Audacity. Hver opmærksom på, at du skal trykke på
      højttaleren under fremvisning for at få lyden til at spille.
      Denne indstilling kan ændres.
    • Billeder udvælges og evt. beskæres.
  • De forskellige objekter (tekst, lyd og billede) programmeres til forskellige bevægelser.
    • Marker dit objekt (1. billede), vælg diasshow, vælg brugerdefineret animation, tryk tilføj effekt (2. billede).
      På 3. billede ser du listen over tilføjede effekter.
  • Hele showet bearbejdes færdigt, hvorefter der byttes med en anden gruppes show. Grupperne giver hinanden konstruktiv kritik.
  • Showet tilrettes eventuelt. Afslutningsvis vises showet for hele klassen, hele klassen giver konstruktiv kritik.
  • Showet gemmes i elevernes digitale port folio til f.eks. fremlæggelse ved forældresamtalen.

Vi bruger i dette forløb:

Grej: pc, headset (mikrofon og hovedtelefoner)
Programmer: PowerPoint, Paint eller Paintshop, Audacity
Kendskab til: Basalt computerkendskab (trin 1)

Bruge Vide Reflektere
Arbejde procesorienteret Kende regler og adfærdsnormer på elektroniske platforme Vurdere egne produkter i en port folio
Bruge it- og medieværktøjer i procesorienterede arbejdsformer Kende enkle principper for internettets struktur Tage stilling til hvem der skal have adgang til logbog og port folio
Bruge en digital port folio Gøre rede for princippet i en hypertekst Vælge digitale undervisningsmaterialer som støtte i læreforløb
Bruge it- og mediebaserede læremidler Forholde sig til regler om ophavsret Alene og sammen med andre at analysere og vurdere indhold og kommunikation på elektroniske platforme
Arbejde med eksperimenter som en del af læreforløb Vide at adgang til websteder kan kontrolleres Sammenligne og vurdere søgeresultater
Arbejde med styring ved hjælp af enkel programmering Vide at brugernes adfærd på websteder kan registreres Begrunde sit valg og fravalg af informationer
Bruge en søgetjeneste og opstille en søgestrategi Være opmærksom på at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet Analysere og vurdere indhold på et websted
Gemme tekst, billeder, lyd og video fra internettet med henblik på bearbejdning og produktion Kende de grundlæggende udtryk og begreber i forbindelse med computerarbejde Vælge it- og medieværktøjer i en produktionsproces
Bruge digitale databaser specielt tilrettelagt for undervisning Kende de mest almindelige filtyper Være kritiske over for at afgive personlige oplysninger på internettet
Bruge digitalt dataopsamlingsudstyr Kende til problemstillinger mht. licenser Vurdere sikkerhedsrisiko ved at bruge filer fra andre
Bruge formaterings- og redigeringsværktøjer Kende betydningen af at bruge en korrekt arbejdsstilling ved computerarbejde
Bruge et digitalt kamera Analysere et it- og medieprodukt ud fra kommunikative, æstetiske og etiske overvejelser
Bearbejde et produkt med henblik på kommunikation eller udtryk ud fra kendskab til enkle virkemidler
Sende en vedhæftet fil
Udgive enkle websider
Bruge et konference-system
Bruge et chat-program
Navigere på computerens harddisk og på et lokalt netværk
Bruge regler for elektronisk offentliggørelse
Bruge net-etiske retningslinier