Årets gang i 6. klasse – webavis
Dette oplæg til et tværfagligt forløb i 6. klasse løber over hele året. Efter hvert forløb, som er gennemført i alle fag, bearbejdes de indsamlede data og udgives i webavisen. Eleverne arbejder med 2 aviser. Deres egen og klassens fælles. Deres egen avis kan bruges som digital portfolio. Her udgives/gemmes alle elevens arbejder gennem hele året. Denne avis lægges ikke nødvendigvis ud til offentligheden, men gemmes blot på klassens fælles drev. Hele klassen har en fælles webavis, som opdateres jævnligt, her fjernes også gamle oplæg. Denne webavis udgives på nettet enten gennem Skoleintras indbyggede avis-redskaber evt. som vedhæftet fil. (Se evt. forløb 3 i indskolingen) Her beskrives elevens egen avis.
Part 1
Introduktion
Eleverne får et kursus i ideen om at linke forskellige tekststeder sammen. Dette kursus gives i Word. Når man indsætter et hyperlink, forbinder man et tekststed (evt. dokument) til et andet. Når man så bagefter trykker på det objekt, som der er blevet linket på, springer man til det nye sted. Eleverne kan evt. lære, at Worddokumentet kan gemmes som webdokument, hvorved man kan åbne det i sin browser (f.eks. Internet Explorer) Det vil sige, man kan redigere sine dokumenter og hyperlinks ved at åbne dokumenterne i Word. Man kan se og bladre i hyperlinkene/ sammenkædningerne ved at åbne dokumentet i browseren. Alle elever laver et dokument, hvor den første side er en startside, som omhandler dem selv og deres fag. Ud fra forsiden, som er deres ”indholdsfortegnelse” til deres digitale portfolio, skal man kunne ”hoppe” til de andre sider i dokumentet, som indeholder alle elevens produktioner i alle fag. Produktionerne kan være lavet i andre programmer. Så kan du enten markere og indsætte dem i elevens avis, eller linke dem sammen direkte. Så vælges i stedet ”eksisterende dokument” i menuen. Denne funktion kan ikke bruges til det, der lægges på nettet.
At indsætte et hyperlink
- Vælg: indsæt
- Vælg: Hyperlink
- Vælg: en placering i dette dokument
- Vælg den overskrift, der skal linkes til
- Tryk ok
Se evt. vedhæftede fil: Årets gang i 6. klasse

Året igennem
- Lav dokumentation af alle forløb, både processen og produktet. Dette kan gøres med fotos, video, og/eller dokumenter lavet i tekstbehandling (Word), præsentationsprogrammer (PowerPoint), regneark (Excel) eller andre programmer.
- Når et forløb er slut, sammensættes en opsummering (f.eks. et dokument) af forløbet med lyd, tekst og/eller billeder. Opsummeringen sættes ind i elevens avis. Det linkes til det fra startsiden.
- Dokumentet udgives også på den offentlige webside.
På denne måde har eleven gemt alle sine arbejder året igennem. Dette gør det nemmere, når eleven skal udvælge sine bedste arbejder til evt. fremlæggelse til f.eks. forældresamtalen.
Vi bruger i dette forløb:
Grej: pc, headset (mikrofon og hovedtelefoner), digitalt kamera evt. mobiltelefon, digitalt videokamera, scanner, digitalt dataopsamlingsudstyr.
Programmer: Word, Excel, PowerPoint, Paint eller Paintshop, Audacity, Photostory
Kendskab til: Basalt computerkendskab (trin 1), samt tidligere arbejde med ovenstående programmer.
Eksempler på forløb:
Matematik og n/t
Digital dataopsamling som bearbejdes til grafer Excel. Dette kunne være en vejrudsigt.
Idræt
Sportsresultaterne bearbejdet i f.eks. Excel (grafer) eller PowerPoint.
Praktisk/musiske fag, f.eks. håndarbejde
Dokumentation af den tekstile designproces i f.eks. PowerPoint.
Engelsk
Interviews i forbindelse med et emne.
Dansk
Arbejde med avis og medier.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Arbejde procesorienteret
Være opmærksom på at personer ikke altid er dem de giver sig ud for på internettet
